Snart er der slutsalg i laden!

Det midlertidige projekt Myriaden holder nu SLUTSALG med HALV PRIS på alt. Der er stadig et mylder af spændende sager i laden:

Lørdag 21. april, kl. 11-15

Søndag 22. april, kl. 11-15

og

St. bededag, fredag 27. april, kl. 11-15

Lørdag 28. april, kl. 11-15

Søndag 29. april, kl. 11-15

Se mere ved at klikke på Åbningstider

20170723_125358

I rad og række på vej til et drivhus?

Koblede i Lynæs 3

Parvis koblede vindues-rammer var tidligere tiders fineste form for forsats-vinduer. I dag kan man fx skille parrene ad og lade rammerne bidrage til et drivhus. Eller til en skillevæg. Har man 15 koblede sæt som på billedet, kan man altså få 30 enkelt-vinduer ud af det til at lave sjov med. (H141 x B63.)

30 års samler-mani til salg!

Resultatet af 30 års samlermani til salg! Dét er simpelthen, hvad Myriaden i laden ved Annisse er. I årtier har vi, Bodil & Kjeld, været draget af loppemarkeder, auktioner, genbrugsbutikker og storskralds-containere. Trangen til at samle og gemme har især haft sit jernhårde tag i Kjeld. Og i årevis har vi proppet alskens dekorative genstande i vore boligers kældre, lofter og haveskure. Men nu skal det være slut! For det første har Kjeld i de seneste år underkastet sig en frivillig kold tyrker imod samlermanien: Han har holdt sig helt væk fra de fristende steder. For det andet har vi nu lejet laden ved Annisse for endeligt at sælge ud af de myriader af skønne, dekorative sager, vi har samlet gennem mange år.

Er I med på genbyg-bølgen? Dét er vi!

l1090652

I dag er bølgen med at genbruge gamle bygnings-materialer en af de hotteste trends. At det skulle gå sådan, anede vi ikke, da vi for flere årtier siden begyndte at samle på gamle, dekorative dele til bygninger og haver – “arkitektoniske antikviteter”, som vi kalder det: vinduer, fyldningsdøre, søjler, paneler, kakler …  Indret nyt med gammelt! Brug fx gamle, dekorative vinduesrammer til at skabe de smukkeste rum-delere indendørs. Eller gamle fyldningsdøre til at skabe paneler langs væggene. På nutids-dansk kalder nogle bølgen for “upcycling”. I Myriaden myldrer det med sager til at forsyne bølgens folk med.