I rad og række på vej til et drivhus?

Koblede i Lynæs 3

Parvis koblede vindues-rammer var tidligere tiders fineste form for forsats-vinduer. I dag kan man fx skille parrene ad og lade rammerne bidrage til et drivhus. Eller til en skillevæg. Har man 15 koblede sæt som på billedet, kan man altså få 30 enkelt-vinduer ud af det til at lave sjov med. (H141 x B63.)

Er I med på genbyg-bølgen? Dét er vi!

l1090652

I dag er bølgen med at genbruge gamle bygnings-materialer en af de hotteste trends. At det skulle gå sådan, anede vi ikke, da vi for flere årtier siden begyndte at samle på gamle, dekorative dele til bygninger og haver – “arkitektoniske antikviteter”, som vi kalder det: vinduer, fyldningsdøre, søjler, paneler, kakler …  Indret nyt med gammelt! Brug fx gamle, dekorative vinduesrammer til at skabe de smukkeste rum-delere indendørs. Eller gamle fyldningsdøre til at skabe paneler langs væggene. På nutids-dansk kalder nogle bølgen for “upcycling”. I Myriaden myldrer det med sager til at forsyne bølgens folk med.

Stuk og skønne skår

DSC_4411

Engang stolt stukkatur, der skulle kaste glans over herskabets boliger. Eller pragtfuld pynt på fornemme porcelæns-kakkelovne. Nu ligger det her som spredte smådele … Men stadig med en fascinerende fremtid: mystiske, dekorative detaljer i al deres løsrevne skønhed.

Gennemskin

l1090643

Der sker noget med lys, når det skinner gennem en ramme – hvad enten den er firkantet, snirklet eller fyldt med glas. Vinduer har vi mange af, men her er også blomsterborde, billedrammer og vaser… Og hvis man virkelig skal se lys danse i glas, så er her selvfølgelig også lysekroner!